Kære Alle,
Der er nogle tanker jeg gerne vil give jer med på vejen:
Jesus sagde: ‘Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.’ Mark 4, 30-32
Der var engang en mand, der havde to vandkrukker af ler. Han hængte sine krukker i hver sin ende af en lang stang, som han lagde over skuldrene, når han gik hen for at hente vand i floden.
Den ene krukke var i perfekt stand, mens den anden krukke havde en lang revne. Vandet piblede ud af den lange revne i krukken. Når manden kom tilbage til huset efter gåturen til floden, var krukken kun halvt fuld, fordi resten af vandet var piblet ud gennem revnen.
En dag, da manden var ved at fylde krukkerne i floden, kunne den revnede krukke ikke længere tie stille: ‘Jeg skammer mig frygteligt meget’, græd krukken. ‘Jeg laver et usselt arbejde. På grund af min revne får du kun halvt så meget vand af mig, som du skulle have. Jeg føler mig i den grad mislykket.’ ‘Jeg vidste ikke, at du havde det på den måde’, svarede manden. ‘Men gør mig en tjeneste. Når vi nu går hjemad igen, så hold godt øje med vejen.’
Da de var kommet tilbage til huset, spurgte manden: ‘Lagde du mærke til de smukke blomster i vejgrøften?’ ‘Ja,’ snøftede den revnede vandkrukke. ‘Lagde du mærke til, at blomsterne kun vokser i din side af vejen? Ser du, jeg har altid vidst, at du har en revne. Derfor såede jeg blomster i vejgrøften, som du har vandet hver eneste dag. Hvis du ikke var, som du er, ville jeg ikke have kunnet plukke blomster hver eneste dag og sætte dem på bordet. Uden din revne ville både vejgrøften og huset mangle denne blomsterpragt.’
Ligesom manden brugte den revnede vandkrukke til at vande blomsterne på vejen med, sådan bruger Gud os, uden at vi lægger mærke til det. Gud bruger os, sådan som vi er. Også med det, som vi mest ser på som fejl og mangler ved os selv. Også i os vokser Guds rige frem i verden,
Jesus sammenligner Guds rige med et lille sennepsfrø. Hvis Jesus havde været på vores breddegrader, ville han måske have talt om røde valmuer. Lige nu myldrer valmuer frem alle vegne. De er spinkle og sarte – men de bærer hele forsommeren i sig. Sommeren er på vej, fortæller de. Guds rige er på vej. Det vokser i stille vækst i verden og i vore hjerter.
Men hvordan er vort hjerte? Hvordan lever vi vort liv? Vor tro? Vort forhold til næsten?
Biblen er fyldt med mennesker og deres livshistorie. Her er nogle:
Noa blev fuld,
Abraham var for gammel,
Isak var en dagdrømmer,
Jakob var en løgner,
Josef blev mishandlet.
Moses var en morder – og det samme var David og Paulus.
Gideon var bange,
Samson var langhåret,
Rahab var prostitueret.
Jeremias var for ung, og det samme var Timoteus.
David lod som om, han var skør, havde en affære og flygtede fra sin egen søn.
Elias havde selvmordstanker,
Jonas flygtede fra Gud.
Job mistede alt.
Johannes Døber spiste græshopper,
Peter havde temperament,
Johannes var selvretfærdig, og alle disciplene faldt i søvn, mens de bad.
Zakæus var lille,
Peter var for impulsiv, og Markus gav op.
Timoteus havde mavesår, og Lazarus – han var død.
Hvad med dig, hvad med mig … hvad kunne vi skrive om os selv?
Hvad du ellers har gjort eller ikke har gjort, er ingen undskyldning for at holde dig væk fra Gud.
Se lige på listen igen…. Det er ikke Guds bedste børn, eller er det…. Det er dem Gud elsker, netop fordi de opdagede at de havde brug for Gud!
Ufuldkommen ja, og netop som sådan fuldkommen elsket, for sådan er Gud!
Se på Guds kærlighed. Se på, hvor vi har brug for at vokse, og hvor vi har brug for at give slip.
Det forunderlige ved vor tro er, at på trods, eller måske netop fordi vi har ”revner”, fordi vi ikke er ”hele” har vi brug for Gud. Gud, ønsker Gud at bruge os. For i vor ufuldkommenhed indbyder Gud
os til at vokse. Forstået på den måde at det er der hvor han kan flytte os, åbne vore øjne og lade os se, hvor vi kan bevæge os hen.
Jeg vil til at slutte for denne gang. For 12 år siden sad jeg med det først Missio blad, det første, jeg skulle stå for. Nu er det så det sidste blad jeg sammen med min gode og trofaste hjælper Dorte udsender. Fra 1.7 er det p. Quang der overtager Missio Danmark. Tag godt imod ham, støt ham og Missio med Jeres bøn og hjælp,
Når en tjeneste i kirken afsluttes, ja, så går tankerne tilbage på disse år, Hvad er det der fylder mest i mig lige nu? Det er taknemmelighed, til jer der på forskellig vis har støttet Missio, i bøn og økonomisk. Taknemmelighed over at have måttet være i den tjeneste, over at have været med til at forkynde evangeliet, til at hjælpe mennesker i den sammenhæng, de står i ude i verden.
Så, tak til enhver af jer for alt hvad I er og har gjort for Missio Danmark.
Alt godt og Guds fred,
Kaare H. Nielsen