Kærlighed er et tema, der igen og igen behandles i film og i romaner, og der er vel næppe noget tema, der er og bliver mere slidt og misforstået. Derfor er længslen efter kærlighed også så stor, hvis mennesker elsker og bliver elsket, kan de med større styrke klare hverdagens liv, og mangler de kærlighed, kan savnet blive så stærkt, at det ikke er til at bære.
I hverdagens liv er kærlighed ikke let at få øje på. Ser man sig om i storbyen, i skolerne, børnehaverne og i forretningerne, er de mange sørgmodige og sammenbidte ansigter påfaldende. Mange tør lidt op, hvis de møder lidt venlighed, men mange virker meget trykkede og utilfredse. Mange ægteskaber opløses, og bag hvert ægteskab er der børn, som må leve med den kendsgerning, at forældrenes kærlighed til hinanden ikke holdt.
I tv og medierne hører og ser vi mange indslag om ‘kærlighed’, og for at kunne tjene penge fremstilles kærligheden i reklamen som en vare, ikke som en bærende kraft. Dertil kommer, at alt for mange mennesker har mistet interessen og blikket for andre – de interesserer sig kun for sig selv. For Paulus var kærligheden en virkelig bærende kraft, og ingen og intet kunne skille ham fra Kristi kærlighed. Han vidste, at det var kærlighedens stærke magt, der bar ham og i brevet til menigheden i Rom skrev han om kærlighedens magt. ‘Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed?… jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre’. Paulus er beundringsværdig urokkelig i kærligheden og modstår alle farer. Hos os i vore dage ser det anderledes ud. De farer, som stiller sig i vejen for kærligheden, kommer ikke så meget udefra som indefra. Vi bliver ikke forfulgt og vi lider ikke under sult. Trods det
findes der ikke så mange urokkelige mennesker, som har besluttet sig for at leve i kærlighed. Vi kan ikke påstå, at kærligheden som en bærende kraft i livet er på fremmarch i vort samfund. Hvad er det, der står i vejen for Kristi kærlighed? Efter min mening er det os selv, der står i vejen. Måske vil vi alt for meget på én gang. Vi længes efter kærlighed, men mange andre mål er for os lige så vigtige som kærligheden.
Mange jager efter at tjene penge. Mange tror, at de med penge kan overvinde alle onde magter. Andre jager kun efter sig selv og vil med egne kræfter klare skærene. Derfor er der så mange, der ikke har tid. Derfor går man til muskeltræning. Men vil man være stærk i kærlighed, må der prioriteres på en anden måde og kærligheden må sættes øverst i stedet for penge, kropskultur og berømmelse. Paulus havde ydre farer at bekæmpe. Vi må bekæmpe vor egen angst og således styrke kærligheden for kærligheden skaber ængstelse. Har man som barn erfaret for lidt kærlighed, har man svært ved at klare nærhed og menneskelig varme. Også mennesker, der bliver elsket, har ofte svært ved at vise følelser, for kærligheden er sårbar. Ofte forbliver vi bag vor beskyttelsesmur og tillader ikke gerne at blive dybt berørt. Enhver, der åbner sig for kærligheden, bliver stærk. Enhver, der lader sig berøre af Guds kærlighed, overvinder de indre farers malstrøm og lader sig ikke løsrive fra kærligheden. At elske på denne måde betyder, at man ikke har nok i sig selv, at man ikke vil have alt og opleve alt, men kan modstå fristelserne. Paulus afviste al modstand. Hans livsvej var banet af Jesus Kristus, og jeg kunne ønske for alle, at vi have en god portion af hans holdning, så vi ikke glemmer kærligheden.
Lad os til sidst høre, hvad Paulus skriver om kærligheden: ‘Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op’ (1. Kor. 13,1-8).
