Nogle gange er det klogt at sige nej

Nogle gange er det klogt at sige nej

Moses lyttede til brok, frustrationer og beklagelser, indtil han til sidst nåede et punkt, hvor han sagde følgende til Gud, “Alene kan jeg ikke klare hele dette folk; det er for stor en byrde for mig.” (4. Mos 11, 14) Og Gud var enig. Han bad Moses om at samle halvfjerds modne ledere, “så skal de hjælpe dig med at bære det besvær, folket er, så du ikke er alene om at bære det.” (v 16-17) Resultatet var, at de nåede frem til Løfternes Land. 

Som Moses gjorde, er det helt okay at sige, “Min grænse er nået.” Ja, Biblen siger, “Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.” (Fil 4,13) Men det refererer til de tidspunkter, hvor vi står overfor forskellige prøvelser og situationer, som Gud vil hjælpe os igennem. Det betyder ikke, at vi skal påtage os så mange opgaver, at vi bliver udbrændte. Nogle gange er det bare alt for meget, og det er okay at indrømme det. Det er også okay, at sige nej til nogle ting, så du kan nyde livet på den måde, Gud havde tænkt det. Du skal ikke prøve at være ligesom nogle andre, eller prøve at holde trit med dem. Den opgave, Gud giver dig, er aldrig større, end den nåde, Han stiller til rådighed. 

Vi ser alle forskellige ud, og det samme gør vores gaver og vores evne til at håndtere ting. Vi skal være dem, Gud har skabt os til at være, og det er ikke noget, vi skal undskylde. Vi skal acceptere ansvaret for alt det, Gud har kaldet os til at være, og gøre alt det, Han har kaldet os til at gøre. 

Vi er ikke kaldet til at gøre os selv syge med pres og stress. Så hvis vi har nået vores grænse, skal vi gå til Gud. Han vil hjælpe os med at finde en sundere og mere opbyggende livsstil.