Jesus sender udtrykkelig sine apostle ud og siger til dem, at gå ud i verden og forkynd Evangeliet til ALLE folkeslag, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens Navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som Jeg har befalet jer: ”Og se, Jeger med jer alle dage indtil verdens ende!”
I 1. Kor.kap. 9 vers 16 siger Paulus: “Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af, jeg er jo under tvang; ve mig om jeg ikke forkynder det.” I 1. Petersbrev kap. 3.vers 15 hedder det også: “ men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og meden god samvittighed, og videre: Rombrevet kap 1.v 15-16:
“Derfor er jeg også rede for min del til at forkynde Evangeliet (i Rom). Jeg skammer mig nemlig ikke ved Evangeliet thi det er en Guds Kraft til frelse for enhver som tror……..” Desuden, der er stort set altid nogen der bereder vejen, Evangeliet dumper ikke bare nede fra himlen! For eksempel: Joh.kap.1.v.6:” Der fremstod et menneske, udsendt fra Gud; hans navn var Johannes……….for at berede Herrens vej!
Så Andreas og den Anden (sandsynligt Johannes ) som fortalte Simon (Peter) vi har fundet Messias og han førte ham til Jesus, Joh.kap.1vers41”og vers 45: ”Phillip som finder Natanael…..” Og Jesus sender sine Apostle og disciple forud hvor Han selv kommer hen osv, osv osv og !!! som FADEREN HAR SENDT MIG, således sender Jeg jer!…….
OK, det er der, det hele starter, det er et stort fællesprojekt! Men hvad så i dag med os? Vores relativistiske verden synes nok ikke så meget om det, for hver bestemmer, vælger og vrager som det huer bedst for en selv. Hver må godt blive salig i egen tro, og det er en privat sag! Det er det i hvert fald ikke fra evangeliet, ej heller af Jesu mund. Hvor kristne tro er i sit væsen missionærisk, og alle og en hver er kaldet til, at forkynde uden undtagelse.
Vores menigheder burde være hver især et missionsselskab, vi kan og må ikke gemme os bag ved, at tro er en privatsag, det er at grave talenter ned. Det er det, fanden helst vil se at vi gjorde, tror jeg! Præsten kan ikke nå ud til alle i samfundet, men menigheden virker som en multiplikator, det er os der skal bringe Jesus ud måske i vores egen familie, på gader og stræder, i skolen, på arbejdspladsen, i metroen, kort, der hvor vi færdes.
Når vi modtager Kristus i Eukaristien (og de øvrige sakramenter), lever og virker Han i os, og det er derfor Han har indstiftet den. Når vi holder os til den codex af det dobbelte kærlighedsbud, du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte…. og din næste som dig selv,og det gør vi, når vi holder os til de 10 Bud, de 7 barmhjertigheds gerninger (give mad til de hungrende, vand til de tørstende, klæder til de nøgne, besøge fangne og de syge, give ly til de hjemløse, begrave de døde), og de åndelige barmhjertigheds gerninger, (at råde, trøste, formane, belære, bære forurettelse tålmodigt og bede for de levende og døde).
Vi kan nok ikke gøre det hele, det behøves heller ikke, men gøre det, der krydser vore veje. Den Hellige Terese forlod aldrig sit kloster, men er alligevel blevet missionærernes værnehelgen, ophøjet til kirkelærer for sin visdom, at vise os den lille vej, kærlighedens vej i alt hvad vi gør og fortager os. Hun udtrykte det kort og prægnant, hun ville være Kirkens Hjerte. Hvis hjertet ikke fungerer har lemmerne det dårlig. Så det afhænger meget af den enkelte.
Og sikke et potentiale der ligger brak i vores samfund, når syge og gamle eller svagelige tror at de er til ingen nytte. Nej, alt forenede med Jesus på korset bliver til en uovervindelig kraft. På dette guddommelige alterbord og offer bliver alt forvandlet.Også bare et talent vil bringe sine renter der. Ja, og nu kan enhver stå foran det spejl, spejle sig selv og Kirken i det; hvor sund er kirkens legeme og hvor sund er min kristendom?
Jeg tror, allerede ved disse få linjer fra skriften, kan man fornemme at der er brug for at tage fat på visse ting, i kirken og privat. Husk! Kirken, det er du og jeg, ikke bare biskoppen, bygninger og institution. Hvor meget elsker vi kirken ? Som består af legemet, (alle os syndere) og hovedet Kristus? Eller distancerer, kritiserer, karikerer vi den? Så smøg ærmerne op og… Gud i vold!
En måde at øve den almen præstelige tjeneste på, er blandt så meget andet, Barmhjertigheds Rosenkransen som Jesus gav os ved den Hellige Faustina:
“Evige Fader, vi frembærer for Dig, din højtelskede Søn Jesus Kristus, hans legeme og blod ,sjæl og guddommelighed, for at sone vores og hele verdens synder” og for hans smertefulde Lidelses skyld, hav barmhjertighed med os og hele verden Hellig Gud Hellige Stærke Gud Hellige udødelige Gud hav barmhjertighed med os og hele verden Det er den rene kristne mysteriums kerne, at Kristus kom for at udfri os af syndens slaveri, at vi må erkende Gud, for at elske, lovprise og trofast tjene Ham, at vi en gang i evighed må leve hos Ham.”
Sr.Mikaela Hechinger
