I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. (Mathæus 5, 13-14).

Ordene har fasthed, når Jesus underviser sine disciple. De skulle lære at forkynde evangeliet, så folk forstod, at livet sammen med Jesus Kristus er godt at leve. Jesus sagde ikke: ”Nu skal I forsøge at være salt, mens I er i verden”. Nej, han sagde: ”I er verdens salt, og ”I er verdens lys”. Til glæder og gavn for os er Jesus undervisning nedskrevet i Bibelen, Guds Ord. Her får vi hjælp til at være salt og lys i en mørk verden. I en verden, hvor vi alt for ofte kommer til kort. Ofte står vi spørgende: ”Hvordan skal vi give evangeliet til mennesker, så de favner og forstår det?”. Det er en svær opgave, vi kun kan løse med Guds hjælp og velsignelse.

Paulus stod ofte over for et fjendtligt publikum og talte. Han ville ikke diskutere med dem. Stille gav han sit vidnesbyrd, og mange kom til tro på Jesus. En koreansk præst, Yonggi Choo fortæller, at han blev en kristen gennem en samtale med en kvinde, han kun mødte én gang i sit liv. Dette møde kom til at betyde en afgørende forskel i hans liv. Han blev præst for en stor menighed.

Gud møder også mennesker i dag med kald til forskellige tjenester. Han har brug for mennesker, han kan regne med, og hvis handlinger stemmer overens med sit liv, de fører, og det evangelium, de forkynder. Det evangelium har vi fået i arv for at give videre til slægterne efter os, især til vores nærmeste. Det er i vores hverdag, i de nære omgivelser, vi skal tænde lys.