At forkynde evangeliet med handlinger…
For ikke længe siden besøgte jeg et fattigkvarter, og det glædede mig at lægge mærke til, at de fattige kendte sognepræsten ved navn og hilste hjerteligt på ham. Da jeg fortalte sognepræsten om denne min glæde, gav han følgende kloge svar: ‘Egentlig behøver De ikke glæde Dem over, at de fattige kender mig ved navn. De har først grund til at glæde Dem, når jeg kender alle de fattige ved navn og kender hver enkelts historie’. Men jeg mærkede snart, at han kendte hver en hytte og vidste, hvilke vanskeligheder de enkelte familier havde.
Hver familie og hele fattigkvarteret indgav han mod til at tage hånd om de problemer, der fandtes. ‘I den hytte dér bor Bastiao. Han er 52 år, og skønt han er sund og rask, kan han ikke mere finde arbejde. Ikke desto mindre formår Bastiao på en eller anden måde at sørge for mad til sin familie. Her i nærheden bor der tre ordenssøstre. Bastiao går til dem, og de sørger for, at han får lidt daglejerarbejde. På den måde sørger han for mad til sin syge kone, sin gamle mor og datteren, der med sine tre børn bor hos forældrene efter at være
blevet forladt af sin mand’.
‘I denne lerhytte, hvor væggen er ødelagt, bor Mae Benta. I femogfyrre år var hun jordemoder. Nu er hun delvis lammet og blind, men det er en glæde at se, at hun ikke savner noget. Ganske vist er det ikke de rige kvinder, som hun bistod ved fødslen, men de fattige kvinder, der nu hjælper hende. Seks fattige kvinder, som bor her i nærheden, skiftes til at hjælpe Mae Benta. De deler det lidt de har med hende, og der er ingen fare for, at de skulle glemme hende blot én eneste gang’.
‘I hytten deroppe bor Dona Francisca, en kvinde, som ikke har noget at le af. Mindst to gange om ugen kommer hendes mand fuld hjem. Så får hun klø og børnene slår han, så de er halvdøde. Hele nabolaget kan ikke sove for al den larm, det medfører’.
Denne præst er født langt herfra, men han har fuldt ud identificeret sig med vort folk. Denne
præst, som jeg kalder min broder, kender på denne måde sit sogn hus for hus, skæbne for skæbne. Halvt i spøg, men alligevel i overensstemmelse med sandheden, kan man sige, at selv hundene i området kender ham ved navn, når de ved hans ankomst gør efter ham.
Jeg forstår dig, min broder! Du giver dig selv til dem alle. Fattig eller rig, der er ingen, som forgæves banker på din dør. Ligesom Kristus, der kom for at frelse alle, men levede sammen med fattige fiskere og ikke selv havde en sten, hvorpå han kunne lægge sit hoved, så bor også du hos de fattige i dit sogn. Når man meget tidligt om morgenen kan hente vand ved den offentlige vandhane på højen, står du i kø og venter på at fylde din spand med vand på samme måde som alle de andre. Hertil kommer, at du hjælper gamle mennesker og gravide kvinder med at bære deres spand med vand hjem.
Jeg har hørt nogen sige, at du gør det kun af magtbegær – et magtbegær altså, som varer i måneder og i år? Du har forstået den nye tid. Du ved, at det glade budskab – evangeliet – i vore dage mere end nogensinde skal forkyndes i handlinger, før det forkyndes i ord.
Helder Carmara
