»Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale! Men Herren sagde til mig: »Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå, og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale. Du skal ikke frygte dem, for jeg er med dig og frelser dig,« siger Herren. « (Jer 1, 6).
Disse ord hørte den unge Jeremias den dag Gud kaldte ham til at være profet, og han fulgte det ufravigeligt. Gud velsignede ham med den kundskab, han havde brug for. Det var ikke på grund af menneskers ønske, at Jeremias blev profet, men Herrens ord kom direkte til ham. Hans eneste indvending var, at han var for ung og ikke duede til at tale. Men han fik Herrens løfte om, at Gud ville være med ham og lægge sine ord i hans mund.
En dag fil Jeremias på en mandelgren, der blomstrede på et tidspunkt, hvor det forekom umuligt, at den skulle blomstre. Da forstod Jeremias, at sådan måtte det være med Guds ord. Det blomstrer billedligt talt, udfolder sin kraft til løsning af umulige situationer. Jeremias gik i gang med sit arbejde, selv om det gav mange vanskeligheder, men Gud havde en plan med hans liv og gerning.
I Bibelen møder vi flere mennesker, som Gud kaldte til forskellige tjenester. Nogle af dem nølede og havde mange undskyldninger for ikke at sige JA til at gå den vej, Guds viste dem – og dog gik de alligevel efter mange overvejelser.
Også i dag lyder Guds kald til mennesker, for at evangeliet skal gives videre. Det skal ikke kun forkyndes fra en prædikestol af en præst eller platform. Nej, mennesker ønsker at se et glimt af Guds kærlighed i den måde, vi lever vort liv på.
I det kristne fællesskab findes mange ressourcer, og Gud har brug for dem alle, uanset man er ung eller gammel, om man er veltalende eller har svært ved at udtrykke sig. Det handler om, som Jeremias, at være tro med ordet fra Gud, når han kalder: ”Gå, hvor jeg sender dig. Tal, hvad jeg befaler”. Så vil Gud velsigne tjenesten.
