Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? (John 14, 1-2).
Jesus forberedte disciple på sin bortgang. Når et menneske har forladt sin jordiske bolig og sine ejendele, skal boet gøres op og deles. Nogle efterlader sig meget jordisk gods, andre har kun netop klaret dagen og vejen, og måske er der kun akkurat til gravpladsen ved livets afslutning.
Jesus ejede intet ud over det tøj, han havde på, og det delte soldaterne imellem sig ved korsfæstelsen. Alligevel er det et kostbart klenodie, Jesus lover disciplene: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke, som verden giver”. (Joh 14, 27). Jesus lovede, at Guds fred ville følge dem videre i deres gerning.
Guds fred er en kostelig arv, som vi har del i. Den hjælper os til at holde str på vores – til tider – ustyrlige tankeverden. Guds fred omgiver det menneske, der har en længsel mod Gud, og den gives til alle, der rækker deres hænder frem for at modtage den.
Iklædt Guds fred er vi rustet til at møde en verden af ufred, en verden hvor hadet får ny næring hver dag. Vi kan ikke lukke øjnene for, at mange uskyldige mennesker lider under dette tunge åg. Familier splittes og stridigheder opstår overalt, hvor der er mennesker. Bibelen siger: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn” (Mat 5, 5).
Med Guds fred i hjerte, sjæl og sind kan vi være med til at bygge en verden, der er værd at leve i. Vi har ansvar for den lille del, der er vores, nemlig de nære omgivelser. Det er en have, der må passes med megen omhu og kærlighed. Lad os gå ud og så frø af fred, som vil spire og give glæde.
