Julen har bragt velsignet bud

Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes.  Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel. (Lukas 1, 13-14).

I begyndelsen af Lukasevangeliet læser vi om endnu en fødsel, som skulle få betydning for mange mennesker. Det var Johannes Døberen, som blev født et halvt år før Jesus. Englen, der kom til Zakarias og fortalt om den søs, han ville få, lovede at Johannes skulle blive til fryd og glæde.

For langt de fleste hører ”glæde” og ”jul” sammen. Glæden kan findes alle steder. Den er ikke afhængig af ydre omstændigheder. Børnene glæder sig til jul. Sådan har det altid været. Netop i denne tid kan vi være med til at sprede glæde – også i det små med et kærligt ord, sød brev eller et julekort til én, som er alene.

Julen har bragt velsignet bud,

nu glædes gamle og unge.

Hvad englene sang i verden ud,

nu alle små børn skal sjunge.

Grenen fra livets træ står skønt

med lys som fugle på kviste;

det barn, som sig glæder fromt og kønt,

skal aldrig den glæde miste.

B. S. Ingeman 1839