Kære alle,
I år markerer vi flere vigtige begivenheder i Kirken missionære indsats; 400 året for oprettelsen af Kongregationen for folkenes evangelisering (oprindelig Pro paganda Fide), 100-året for grundlæggelsen af de pavelige missionsselskaber, saligkåringen af lægkvinden Pauline Jarincot den 22. maj i Lyon, Frankrig. Hun var en kvinde, der elskede Jesus Kristus. Hun lod Ham, Guds Ord leve, handle og elske i hende og gennem hende. Vi ser i hende et levende vidnesbyrd, som viser den kraft, en sådan kærlighed til Jesus afstedkommer. Det er en kærlighed, der er identisk med Jesus. Hele hendes livs arbejde var dedikeret til mission og hun grundlagde for 200 år siden en missionsbevægelse, hvis omdrejningspunkt kan opsummeres i mottoet: ”en bøn og en skilling for mission”. Mission betyder forkyndelse og udbredelse af troen. Selv om vi ikke finder ’mission’ som begreb i bibelen, refererer det til et motiv, der løber som en rød tråd gennem hele Ny Testamente. Gud sender sin søn til verden, og Jesus sender sine disciple. De kaldes apostle, fordi de efter Jesus’ liv på jorden selv rejser ud som lærere for at forkynde deres nye tro.
Ifølge Lukasevangeliet prædiker Jesus første gang i sin hjemby og da bruger han et citat fra profeten Esajas til at forklare sine tilhørere, hvem han i virkeligheden er: ’Herrens ånd er over mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådesår fra Herren’ (Esajas 61. Lukas 4, 18-19). Jesus forstår altså sig selv, som sendt af Gud med en særlig opgave. En mission, som både er at forkynde et godt budskab og vise omsorg for syge og udsatte mennesker. Evangelierne fortæller, hvordan Jesus gang på gang overskrider grænser – etniske, kønslige, sociale og religiøse, for at nå mennesker med sit budskab. Han sender sine disciple ud to og to med ordene: ’Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet’ (Matt. 10,8). I Johannesevangeliet siger Jesus, da han efter sin opstandelse viser sig for disciplene: ’Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig sender jeg også jer’ (Johs. 20,19). Og Matthæusevangeliet lader som det sidste den opstandne Kristus, før han stiger op i himlen, velsigne sine disciple med de ord, man senere har kaldt missionsbefalingen eller dåbsbefalingen: ’Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende’ (Matt. 28,16-20).
I dag fortsætter Jesus med at kalde alle mennesker til sig gennem Kirkens tjeneste. Enhver døbt er kaldet til at evangelisere. Vores egen levende tro antænder troen i andre mennesker. I vore dage taler man meget om at ‘give troen videre’, men det er ikke et heldigt udtryk. Man kan ikke give troen videre, sådan som man giver en pakke eller en stafet videre til andre. Man kan vidne om troen med sit eget liv som indsats. Det var ikke blot noget, der gjaldt for menigheden i Jerusalem dengang – sådan er det også i dag – også i vores menighed. Der er en række tiltag, og vi, der råder over alle moderne hjælpemidler, kan også nå mange mennesker, men det ville alt sammen være som en tom skal, hvis der ikke var mennesker, som direkte og indirekte stod i forkyndelsens og næstekærlighedens tjeneste med hele deres liv.
Det er Kirkens og vores fælles mission, at føre mennesker til Jesus, så de ser og oplever Ham, som en levende person, er tæt på ham og lærer at genkende Ham på samme måde som disciplene genkendte Ham på den støvede vej i Galilæa. Gennem vores liv som kristne ja, og lige så vigtigt, gennem vores ord og gerning, skal vi forkynde vi tilhører Jesus Kristus, som konkret er “Vejen, Sandheden og Livet”. Gennem bøn skal vi som individ se, finde og kende vores egen mission.
Vores mission kan være i hjemmet, på skolen eller på arbejdspladsen. Vores tro kan antænde troen hos andre. Den hellige Edith Stein sagde engang: ”Kristne skal være som vinduer, hvorigennem Guds kærlighed lyser ud i verden”.
At fejre verdensmissionens søndag er også at bekræfte at bøn, refleksioner og vores materielle er muligheder for aktiv deltagelse i Jesu mission i hans Kirke. Den næstekærlighed, som udtrykkes ved kollekten som optages i messen søndag den 30. oktober, har til formål at understøtte dette missionsarbejde, som udføres af de pavelige missionsselskaber for åndeligt og materielt at hjælpe folkeslag og kirker over hele verden, til gavn for alles frelse.
Alle opfordres til at give et bidrag – det er en donation til velgørenhed der nytter! Tak for jeres støtte og forbøn for missionsarbejdet. Den er til stor velsignelse.
De bedste hilsener
P. Quang Minh Nguyen
