Det er utroligt vigtigt at lægge mærke til, at det ikke er nogle jøder fra Galilæa, der har hørt om Jesus og derfor opsøger ham for at blive optaget som elever i hans ‘skole’. Det er Jesus selv, der udvælger de mennesker, han kan bruge i sin specielle tjeneste: at være vidner om det, der sker omkring ham og med ham. Jesus valgte selv sine disciple og gav dem en særlig opgave: at være vidner om hans liv og gerning som Guds Messias.
Vi er alle indbudt til at udføre et specielt arbejde for Gud. Vi skal ikke udføre det samme arbejde allesammen – hver enkelt af os har sin opgave, og det er slet ikke sikkert, at den ligner det, som andre har fået betroet. Vi er indbudt til at være med i kirkens missionsværk – indbudt til at engagere os i det kirkelige arbejde. Stillet over for denne indbydelse synes nogle, at de egentlig allerede har gjort og gør meget godt; andre er optaget af andre opgaver i foreninger og klubber, og ‘man kan jo ikke engagere sig i alt’.
Der kan anføres en række ‘gode’ grunde til at sige nej til indbydelsen fra Gud – og hvem kan i det hele taget i vor vestlige verden interessere sig for kirkens missions-virksomhed. Rent ud sagt: Hvad véd vi egentlig om kirkens mission uden for vor egen dør i Europa. Véd vi, hvad kirken foretager sig ude omkring i den tredje verden? Mission betyder ‘sendelse’, og her er der ikke alene tænkt på at sende og fordele udviklingshjælp, men der er først og fremmest tænkt på, at vi selv bliver klar over, at det er os selv, der er udsendte. Men vi er ikke initiativtagere til en bevægelse eller til kirkens mission. Det er Gud selv, der sender os – det er ham, der tager initiativet. Mission er ikke en randbemærkning i kirkens liv. Mission er selve kirkens liv. En kristen kirke, der ikke er missionerende, er død og kan komme til at give et vidnesbyrd, som er i direkte modstrid med dens sendelse.
Kristen mission begynder hos os selv – med vort møde med Jesus. Det er værd at bemærke, at Jesus ikke valgte skriftlærde og præster til sin rabbinerskole. Han mødte mennesker, der hvor de var: ved arbejdet, i deres hverdag, midt i et praktisk arbejde. Disse mennesker havde han brug for. De skulle lære at prioritere på en anden måde og at arbejde på et andet plan. Mission opstår dér, hvor vi møder Kristus, for i det kristne fællesskab omkring og med Jesus aflægges der vidnesbyrd om ham og om livet i hans fællesskab. Skal man anbefale en film, en bog, så andre får lyst til at få samme positive oplevelse, må man kunne spore begejstring i holdningen bag anmeldelsen, i dens ord og formuleringer.
På samme måde i den kristne mission: Andre må kunne spore begejstring hos kristne over deres tillid til Guds faderlige omsorg og kærlighed og hans Ånds virke iblandt os. Vi må gribes af Guds Ånd og begejstringen må blive mere end en ydre følelse. Den må gribe hele vor person, så alt hvad vi foretager os må have det ene for øje: At Guds rige må blive en realitet og alle knæ skal bøje sig for alle tings skaber og vor Far.
QMN