Evangelisering ved arbejde med Bibelen

Evangelisering ved arbejde med Bibelen

Kirken kalder os til ‘med fornyet interesse at vende os til Bibelen’ (Tertio Millennio adveni- ente, 40), for således at indlede en ny æra for evangeliseringen. For det nye århundrede fore- slår Den hellige Fader desuden en spiritualitet, som man utvivlsomt kun kan acceptere ud fra en fornyet lytten til Ordet (Novo millennio ine- unte, 39). Skriften har altid været spydspids for alle vigtige fornyelsesbevægelser i kirken (sml. Den pavelige Bibelkommission: Interpretation af Bibelen i kirken). Bibelen udviklede sig på baggrund af et evangeliserende fællesskab – et fællesskab, som ubetinget kender sin historie, er en del af denne historie og vil give denne historie videre til kommende generationer. Den nye måde at være kirke på viste sig desuden som et fællesskab af små kristne basismenigheder. I disse basismenigheder udgjorde Guds Ord det centrale midtpunkt.

Det er på denne baggrund vi skal se arbejdet med Bibelen i sogne og menigheder. Arbejdet med Bibelen i disse grupper lærer os at kende vor egen frelseshistorie, så vi bliver mennesker, der lever Guds Ord og kan vidne om det til andre. Dette arbejde kan være et godt fundament for personligt at vokse i troen, at få en dybere erfaring af det kristne fællesskab og at henvende sig til de andre – vigtige kendetegn for et evangeliserende fællesskab. Den af paven formulerede udfordring for det nye årtusinde om at vende sig på ny til Bibelen skal også ses i denne sammenhæng.

Den nye evangelisering

Kirken eksisterer for at forkynde evangeliet (Evangelii nuntiandi, 14). Evangelisering er den første pligt for kristne i det nye årtusinde. Nyevangelisering – som den fortsat kaldes – betyder: at forkynde det glade budskab om Jesus Kristus på en ny måde og med midler, som er passende for det nye årtusinde. Det kræver ny iver og hengivenhed, nye tidssvarende erfaringer med evangeliet og nye metoder for at kunne gøre evangeliet levende for vor tid. Det er kun muligt, hvis man viser Guds Ord opmærksomhed, og hvor det at lytte til Guds Ord, bliver et livsskabende møde (sml. Novo millennio Ineute, 39). Vi må vende os til evangeliseringens apostoliske rødder for at kunne forstå betydningen af den autentiske evangelisering som en Ordets tjeneste, som Gudstjeneste og som vidnesbyrd.

Her drejer det sig ikke blot om Ordets forkyndelse, men også om vore handlinger og de relationer vi har med hinanden. Helt fra Jesu tid var evangeliseringen forbundet med at vinde disciple (Matt. 28,19). Det er et kald til at få kontakt med Jesus, at følges med ham gennem livet, at tilegne sig hans værdier og at fortsætte hans mission. Kirken er født af Jesu og de første disciples evangeliserende mission. Jesu evangelium er kirkens livgivende kraft, og det vil altid være kirkens centrale mission at vidne om det glade budskab.

Derfor er Bibelen den bedste kilde til at forstå evangeliseringen. Evangelierne, Apostlenes Gerninger og de paulinske skrifter er blevet udbredt ved missionen. I den nytestamentlige ramme er kirken et fællesskab af disciple, som er kaldede til at bringe alle Jesu Kristi frelsende budskab. (Matt. 28, 19-20; Mark. 16,16; Luk. 24,47-48; Joh. 20, 21-23; Apg. 1,8). Denne mission er pålagt alle døbte.

Guds Rige er det centrale billede, som Bibelen anvender for at beskrive en discipel og dennes levemåde. Mennesker, som oplever Guds Rige iblandt dem, oplever Gud som en levende Gud, der er forbundet med deres menneskelige erfaringssituation. De forsøger at forme deres eget liv efter Jesu ånd. Håbet om Guds Rige kommer til udtryk i et liv, der er præget af bøn, tillid, omsorg for andre behov, ansvarlighed for jorden, kærlighed til retfærdighed og en tillidsfuld ånd, som fornemmer, at nyt liv kan opstå af lidelse, frustration og død. Enhver evangelisering må være rettet ind efter Guds Riget.

Jesu første disciple vidste, hvordan det, at høre Ordet, førte til tro, og at troen førte til vidnesbyrdet. Paulus forklarede den kristne menighed i Rom: ‘Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord’ (Rom. 10,17; sml. 10,14-16). Når vi hengiver os til Gud og lever efter Guds Ord, vil Ordet gennemtrænge og forvandle alle vore tanker og handlinger.

Hvordan gør man arbejdet med Bibelen betydningsfuldt?

Deltagerne i bibelarbejdet må stille fire spørgsmål: 1) Hvad siger Bibelafsnittet? 2) Hvad betyder det? 3) Hvad betyder det for mig? 4) Hvad vil jeg gøre med det?

De første to spørgsmål tjener til at afdække den oprindelige betydning, som forfatteren tænkte på. Den oprindelige betydning må være grundlaget for enhver personlig omstilling fra vor side. Idet vi støtter os til kompetente bibellærdes udsagn, falder vi ikke for fristelsen til at give teksten en overfladisk og utilsigtet betydning.

De to sidste spørgsmål udfordrer os til at lade os personligt forvandle af Ordet. Vi forsøger at forstå teksten ikke blot som noget, der for længe siden blev sagt til en eller anden, men som Guds Ord, som taler her og nu til os.

Arbejdet med Bibelen er noget som bedst finder sted i fællesskab. Når små grupper i menig- heden beskæftiger sig med Skriften og deler deres erfaringer med hinanden, kan Bibelen blive kirkens bog, Gudsfolkets litteratur. Den hellige Skrift opstod oprindeligt på baggrund af fællesskabet, og derfor er bibellæsning i fællesskab med andre det mest frugtbare.

Forholdet mellem Jesus og disciplene er et forbillede for de små grupper, der beskæftiger sig med Bibelen og derved bringes til evangelisering. Da Jesus begyndte sin mission samlede han en lille gruppe af disciple om sig. Han underviste dem med ord og ved erfaringer og uddannede dem til deres tjeneste (sml. Mark. 3,13-6,6a); derpå sendte han dem ud for at de kunne drage omsorg for andre (Mark. 6,6b-13; sml. Matt. 10,9-11.14; Luk. 9,1-6). Det inderlige forhold mellem Jesus og hans disciple gjorde det muligt for dem at være ærlige, modtagelige, bekræftende og udfordrende.

At beskæftige sig med Den hellige Skrift må derfor bestå af fire væsentlige elementer: Hyppig eller daglig personlig læsning, ugentlig eller hver anden uge bibelarbejde i små grupper, kort fortolkning og bøn. Denne balance mellem læsning og bøn, personlige og fælles studier, information og formning lader deltagerne opleve Ordet, som forvandler dem. Denne oplevelse i discipelskaren, som er rodfæstet i Den hellige Skrift, udgør et bæredygtigt grundlag for et evangeliserende fællesskab.

Et arbejde med Bibelen, som fører til evangelisering

I enhver menighed og ethvert fællesskab burde arbejdet med Bibelen være en væsentlig bestanddel af trosundervisningen. I kernen af vort fælles liv som disciple er sproget og fore- stillingsverdenen rodfæstet i Den hellige Skrift. Denne i Bibelen rodfæstede forståelse er absolut nødvendig for vor fortsatte formning som disciple og grundlag for vor kristne vidnesbyrd.

Hvordan vi lever, hvad vi tror på, og hvad vi videregiver til andre, må have sit grundlag i Guds Ord. Det, vi antager i tro, hvordan vi fejrer liturgi, og hvad vi lærer vore børn og andre, har sit udspring i Bibelen. Det er en nødvendighed at overveje dette Ord, så det kan udfordre os og gøre os standhaftige over for dem, der benægter det bibelske budskabs betydning og kraft.

Man har anstrengt sig meget for at opfylde behovet for en meningsfyldt og rimelig udlægning af Bibelen. Man har udviklet gode programmer for i vore dage at vække det bibelske budskab til live og muliggøre, at budskabet fortsat er en udfordring for os som troende. Mange nyttige metoder og programmer er blevet udviklet i løbet af de seneste år. Et godt program for at arbejde med Bibelen bør indeholde en ligevægtig blanding af bøn, studium, samtale om troen, vidnesbyrd om livserfaringer og et samfundsmæssigt og humanitært engagement i bredeste betydning.

Programmet skal hjælpe deltagerne til at lære Bibelen at kende, at overveje Guds Ord og at inddrage det i det daglige liv, så det bliver et levende ord. Arbejde med Bibelen opmuntrer deltagerne til to ting: Interpretation og aktualisering. Interpretationen lader deltagerne finde frem til det, teksten indeholder, og giver dem forståelse for tekstens betydning i den oprinde- lige sammenhæng. Aktualiseringen foranlediger, at deltagerne åbent og ærligt opdager, hvad teksten har at sige dem i vor tid.

Ved aktualiseringen må man skelne mellem tre trin: 1) At høre Ordet i relation til ens egen situation; 2) At opfatte den aktuelle situation, som den bibelske tekst fremhæver eller sætter spørgsmålstegn ved; 3) Ud fra de mange betydninger, som den bibelske tekst indeholder, at udarbejde de elementer, som kan anvendes til at forbedre den aktuelle situation på en måde, der er produktiv og i overensstemmelse med Guds plan. (Interpretation af Bibelen i kirken – kap. IV, afsn. A, pkt. 1).

Et evangeliserende fællesskab

Et fællesskab kan kun med succes være evangeliserende, hvis det satser på dets medlemmers individuelle og fælles omvendelse. Mange medlemmer af kirken er i vore dage døbte, men ikke evangeliserende kristne. De udøver deres religion som kristne, men har ikke erfaret det personlige kald til at leve som Jesu disciple. Det er vor opgave i dag at lytte til evangeliet og omvende os til Jesus, at gøre ham til centrum i vort liv, at følge ham efter og at dele vore oplevelser med andre.

At studere og overveje Den hellige Skrift i det kristne fællesskabs kontekst er væsentligt for det kristne liv. Den hellige Skrift gav Jesus næring, gav den tidlige kirke næring og har givet næring til Jesu disciple gennem århundrederne (Apg. 2,42). Den er en væsentlig bestand- del af det kald, som udgår til alle, som lever i Kristus og ønsker at tjene ham ved at tjene de andre. Skriftens Ord bliver Ordet i vore hjerter (Joh. 8,31), som så bliver et Ord, der vil deles med andre (sml. Joh. 1,1-4).

Enhver tjeneste i kirken har sine rødder i evangeliseringen; det er grundlaget for alle tjenester. Når Jesu Kristi glade budskab ikke kommer til udtryk og bliver antaget, er ethvert kirkeligt arbejde meningsløst. Åbner vi os ikke for evangeliet, fører liturgien ikke til tilbedelse, støder prædikenen på døve øren, former religions- undervisningen ikke hjertet og det kristne fællesskab bliver en social foreteelse. En kristen, der åbner sig på ny for evangeliet, hvis tro er rodfæstet i Den hellige Skrift, vil forstå, at Jesus Kristus er verdens midte og at hans budskab skal forkyndes for alle mennesker. En sådan kristen vil føle sig hjemme i kirken, hvor forholdet til Kristus kan erfares og leves i fællesskabet.

Afslutning

Der findes en ny og opvakt interesse for Den hellige Skrift. Flere og flere mennesker mødes med ligesindede disciple af Herren for i fællesskab at læse Bibelen, andægtigt overveje Ordet, dele deres opfattelser med hinanden og inddrage Guds Ord i deres daglige liv. Det voksende antal af sådanne grupper er i vore dage en vidunderlig udvikling i kirken, udvirket af Helligånden.

Ved dannelse af fællesskaber, som bygger på Guds Ord, ved Bibelstudier i menigheder og fællesskaber, ved den gensidige evangelisering, ved at videregive det glade budskab til andre, kan vi medvirke til at fremme det nye forår for det kristne liv (Tertio millennio adveniente, 18).