Da Jesus den store folkeskare, ynkedes ham over dem (Matt 9, 36). Der siges meget om Jesus i denne korte sætning.Hvad plejer vi at sige, når vi ser en stor folkemængde? Hvad ser vi i det hele taget, når vi ser på menneskene, som myldrer på vor jord? Jesus ynkedes over dem. Og det samme gør naturligvis mange i dag. For mennesker har det ondt på mange måder. Der er så meget sult og nød på jorden, så meget uretfærdighed og undertrykkelse. Der er meget angst og så meget tom og flygtig glæde. Jo, vi har grund til at have medlidenhed med menneskene. Og vi har mange grunde til at gøre, hvad der kan gøre for at rette på det, som er forkert. Men når Jesus havde ondt af mennesker, kom det af, at han så en nød, som de fleste ikke var opmærksom på. De har ikke nogen hyrde. Det var, hvad Jesus så. Her var grunden til hans medynk.
Gud vil, at at mennesker skal have hyrder. Og Bibelen fortæller os, hvad meningen er med dette. En hyrde skal gå foran og vise den rette vej. Sådanne hyrder havde folk ikke. Det så Jesus. Folk vidste ikke, hvor de skulle vende sig hen. De var i tvivl og vildrede med hensyn til åndelige forførere. Er dette ikke også situationen i dag? Vor åndelige situation er forvirret og uklar. Der lyder røster, som kalder i de mest forskellige retninger. Vi savner hyrder med åndelig autoritet. En sand hyrde skal lede sin flok hen, hvor de får mad og vand. Menighedernes hyrder er ansvarlige for, at folket får livets ord at høre rent og klar. Der tales meget om frelse og nyt liv, uden at omvendelsens trange port bliver nævnt. Der tales om kristendom uden Kristus, Guds lam, som bar verdens synd. Vi må derfor bede Gud sende os rette hyrder, som er kaldet og sendt af ham. Hyrder, som kender troens vej og evangeliets sandhed, og som derfor kan vise andre den rette vej til frelse.