Gør, hvad som helst han siger til jer.

Brylluppet i Kana (John 2, 1-12).

Der var bryllupsfest i Kana, og Jesus var gæst sammen med sin mor og disciplene. Dette var Jesu første offentlige optræden. Under festen skete det, som ikke må ske. Vinen slap op, men Jesus afviser at gribe ind, da Maria forsigtigt fortalte ham, at der ikke var mere vin. Først da han blev klar over, at det virkeligt var et problem for værterne, gav han en mærkværdig ordre: ”Fyld karrene med vand”, hvorefter han bad dem bære drikken ind til gæsterne. Da overtjeneren havde smagt på vandet, kunne han konstatere, at det var blevet til vin. Tjeneren kaldte på brudgommen og gjorde han opmærksom på, at man almindeligvis serverer den bedste vin først, men ”du har gemt den gode vin til nu”.

Dette var Jesu første mirakel. En del af bryllupsgæsterne fik sikkert deres livs overraskelse. Man kan næsten forestille sig tjenernes reaktion, da de fik besked om at fylde karrene med vand. Mon ikke de har brokket sig og mumlet, at det ikke var vand, men vin gæsterne manglede. Men vi møder her Jesus som situations herre. Det var han dengang, og sådan fortsatte han sin tjeneste blandt mennesker lige til sin bortgang. Jesus var altid nærværende i sit møde med mennesker, og han koncentrerede sig om det, han stod over for.

Vi kan trygt regne med, at Jesus Kristus er Herre over de situationer, vi helst vil være foruden, og som han knuge os, men som vi ikke kan flygte fra. Det er måske netop vores situation, men vær ikke bange . Jesus er lige i vore nærhed – altid og under alle forhold.