Min sjæl højlover Herren

Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herrens, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!  (Lukas 1, 46-46).

Forundring og frygt var blevet forvandlet til fryd og forventning. Maria kunne nu prise Gud, fordi hun havde forstået den rolle, hun var blevet tildelt i Guds plan for at frelse sit folk fra synd.

Vi er nu gået ind i julemåneden, en hektisk måned for mange voksne og spændende for børnene. Efteråret samlinger i kirken afsluttes på festlig vis, og familien planlægger julearrangementerne. Der tændes lys overalt for at fremme en stemning af hygge og forventning til julehøjtiden. December måned er også en mørk tid, ikke kun vejrmæssigt, men også i mange menneskers sind. Man kan være optaget af mange bekymringer. Det kan være, om nogen vil invitere én til jul, hvis man er alene, frygt for hvordan juledagene skal gå i familien, om alt vil foregå i en fredelig atmosfære, eller om julen bliver konflikternes holdeplads.

Jeg husker en kvinde, der i den mørke tid satte ild til skraldespande, fordi hun fødte, det var umuligt at råbe nogen op for at få hjælp. Denne fortælling skal mane os til at få skærpet vores sanser, så vi bedre kan opfatte, hvordan mennesker omkring os har det. Det er vigtigt alle dage, men ikke mindste i denne tid. Mange venter på at få skubbet de mørke skyer bort fra sindet, så de kan se lyset.

Da Maria forstod sin plads og sin rolle i udbredelsen af budskabet om en frelse til folket, priste hun den almægtige Gud. Lad os denne dag velsigne de mennesker, vi møder, og prise Gud, fordi også vi har fået en opgave i hans rige. Det er vidunderligt at kunne bringe budskabet om Jesus som verdens lys på denne tid af året.