Vi skal vise medfølelse

Mange ordbøger definerer ‘medfølelse’ som sympati, medlidenhed eller bekymring – alle følelsesmæssige reaktioner. Men Jesu medfølelse går videre end følelser og omsættes til handling.”… han fik medynk med ham, da han så ham.” Luk 10,33. Kristuslignende medfølelse: Anerkender andres behov. “Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk også på de andres vel.” (Fil 2,3-4).

Vær opmærksom på udtrykket “højere end jer selv” og så se dig omkring på folk i dit liv og sig til dig selv: “… højere end mig selv.” Hvis vi plejer at være selvcentreret, vil det tage et stykke tid for dette koncept at synke ind. Bemærk også ordene “tænk… også på andres interesser.” Sommetider er disse ‘andre’ virkelig sårede eller problematiske og ikke så lette at elske. For eksempel, hvad med folk i fængsel? Vi kan sige: “Nåh, de har fået det, de fortjente.” Måske – men fik vi altid det, vi fortjente, eller blev du bare ikke opdaget? Tænk over det! Når vi besøger en syg eller en i fængsel, så sagde Jesus, at det “gør du mod mig!” (Matt 25,40).

I Lukas 23,43 viste han medfølelse overfor en dømt kriminel på korset og frelste ham. Vi bør ikke vælge og vrage, hvem vi vil vise medfølelse! Bibelen siger: “Den, der nægter sin næste godhed, har også glemt frygten for den Almægtige.” (Job 6,14). Moder Teresa bad: “Vis medfølelse, også selvom de er skjult under vredens, forbrydelsens eller vanviddets utiltalende forklædning, kan jeg genkende dig og sige: ‘Jesus, du, der lider, hvor sødt det er at tjene dig.'”