Alle, som føler sig kaldet til en sådan menighed, er medlemmer af Guds folks fællesskab i verden, og det består uafbrudt ned gennem tiden. Dette fællesskab dannes ved de troendes bekendelse og svar på det, som de i gudstjenesten og i det, der sker omkring dem, erfarer som Guds nærvær. . Også i vor tid vokser det sande trosfællesskab, i hvilken meningen med livet kan erfares, videre i deres forsamling, som besvarer Guds kald til fællesskab, og som lader sig rive med af Guds Ånd i den skabende og forløsende strøm, der udvirker menneskers, nationers og hele skabningens forløsning og frelse.
I forordet til sin store kommentar til Romerbrevet har Karl Barth skrevet: Vi vender os ikke til Skriften som fremmede, men som åndelige efterfølgere. Vi åbner os for vore troende forfædres vidnesbyrd, for at erfare, hvordan vi mere fuldkomment kan leve i Guds nærvær, for vi er en menighed, som får sin identitet og sit kald fra det samme guddommelige nærvær, som også var grundlaget for Guds folk.
