Bed også for mig, at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed (Ef. 6, 19). Da Mathilde havde læst at skrive, skrev hun et brev og sendte det til nogle missionærbørn i Afrika. Hun var så optaget af det brev, hun selv havde sendt, at hun hver dag spurgte sin mor: “hvordan tror du, det går med mit brev?”. Det komme vel godt frem? Mon der sker noget med det på vejen?
Når vi bliver klar over, at det er os, som har sendt missionærerne ud, og at det derfor er vores missionærer, så kommer vi også til at tænke meget på dem, og vi bliver optaget af, hvordan det går dem og deres arbejde. “Det er godt, du tænker på dit brev”, sagde mor, “men det er endnu bedre, hvis du beder for dem, du har sendt det til”. Ja, netop bede! Det kan vi gøre for vore missionærer og deres arbejde. På den måde har Gud ordnet det sådan, at den, som er hjemme, alligevel kan være sammen med missionærerne og hjemme dem i arbejdet.
Vi kan bede. Det er den anden måde, vi kan være med i missionsarbejdet på. Og vi kan tro, det er god måde at være med på. Gud hørervor bøn og sender hjælp til missionærerne, hvor de er. “Bed også for mig”, sagde Paulus, den største missionær. “Bed for mig” siger pave Frans ofte til de mennesker han møder. “Bed også for os” siger missionærerne i dag. Ja, lad os hver dag være med i missionsarbejdet ved at bede.
