“Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død” (Jak 2, 17).Det siges af og til, at vi skal gå i kirke og lytte til forkyndelsen for at få hjælp til en betydning af vort liv. Det må være en misforståelse. Vi hører ikke Guds ord for at kunne se et og andet i vort liv, som måske nok kan gøre det lettere. Nej, vi lytter, for at Guds ord kan skabe troen i os. Og den tro er ikke blot tydning, den er levende, levet liv. Det er det, Jakob vil understrege.
Hvis vores tro kun er vores livssyn, så er den død. Troen har med alt i vort daglige liv at gøre. Derfor må den også vise sig i alt, hvad vi siger og gør. Troen – hvis den er levende – kan ikke undgå at komme til at styre vore handlinger. Troen sætter os i gang, og troen vil af og til standse os på en vej, vi ikke skal gå.
Det ligger også i Jacobs ord, at den døde tro må have været levende. en dødsfødt tro eksisterer ikke. Men troen han visne! Og denne henvisning vil først vise sig i vore ord og gerninger. Glem vi, at vi er sat her for vore medmennesker skyld, og mener, at vi selv skal opnå den størst mulige lykke, så er der grund til at vågne op og ændre kurs.
Selv den mest levende tro kan dø. Og troen fortsætter aldrig af sig selv, den må til stadighed fornyes i mødet med Guds levende og skabende ord. Kun dér kan den fornyes, så den bliver holdt i live. Og Guds ord vil altid sende os i det liv, som leves gennem det, vi siger og gør” Der er noget, vi skal have gjort nu!
