“Kast al jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer”. (1. Pet 5, 7).
Flere gange siger Jesus til sine disciple, at de ikke skal bekymre sig. Her får vi af Peter en anvisning på, hvad vi skal gøre, når bekymringer uundgåeligt melder sig. For ingen af os skal drømme om, at vi kan leve uden at bekymre os. Bekymringer hænger for eksempel også sammen med den afmagt, vi føler, når vi gerne vil dele evangeliet med vor nærmeste, og de ikke vil høre det. Ingen skal føle dårlig samvittighed over, at det er umuligt at holde bekymringerne fra livet.
Men vi skal ikke beholde dem for os selv. Vi skal kaste dem på Gud. Det er et voldsomt billede, Peter bruger. Men der står virkelig “kaste”! Ikke blot lufte dem i vores bøn til Gud, men kaste dem fra os hos Gud. Men kan vi slippe dem? Vil de ikke blive ved med at vende sig om imod os, hver gang vi prøver at slippe af med dem? Jo, uden tvivl. Men så gælder det om, at vi igen tager dem med i vores bøn og beder Gud giver os kraft til at kaste dem på ham.
Vi må gøre det under løft om, at Gud har omsorg for os. Der er ikke lovet os, at det, der bekymrer os, vil blive ændret, som vi helst vil det. Men Gud vil være os nær og styrke os – også til at bære de byrder, som volder bekymringerne. Og så vil de ikke længere have den samme magt over os. Prøv bare et øjeblik at samle alle vores bekymringer sammen! Og bed så om, at vi må få styrke til at kaste dem på Gud.