Man kan komme ud for lidt af hvert. Det skete for mig, da telefonen en dag ringede og en stemme meldte sig i en fortrolig tonefald: ‘Nå, hvordan går det så? Det er meget længe siden vi har set hinanden. Derfor vil jeg overraske dig!’ Jeg spidsede virkeligt ørerne, men kunne ikke genkende stemmen. ‘Gæt engang, hvem jeg er!’, sagde stemmen. En pinlig situation, for jeg ville jo ikke skuffe vedkommende. Da jeg spurgte efter vedkommendes navn, blev telefonsamtalen afbrudt. Igen en af de mange former for telefontricks, som politiet ofte nok har advaret imod, og som især kan være farlig for ældre mennesker, eftersom disse tricks anvendes for at lokke penge ud af folk. Det er langt fra let at kunne høre på en stemme, om man kan have tillid til vedkommende. Man må være på vagt og spidse ørerne. Selv venlige og varme stemmer kan med deres påtagede venlighed have helt andre bagtanker end venlighed.
I dagens tekst fra Johannes-evangeliet hører vi om får, der har en bedre sans for dette end vi. Fårene kender hyrdens røst, for han leder dem til de gode græsgange og til det livgivende vand. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« v6 Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om. Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. Normalt siger man, at får er dumme, men her er ikke tale om dumme får. Det er ikke underdanige, uselvstændige får med et dumt flokinstinkt. Johannes-evangeliet tegner et helt andet billede. Fårene har et sikkert instinkt for, hvem de kan have tillid til. De følger den, der gør dem godt – og det til trods for, at tyvene er lige i nærheden. Den ubekendte stemme, den fremmedes, tyvens, følger de ikke. De har gode ører, og lytter kun til den stemme, der fører dem ud de steder, hvor de befinder sig godt. Fårene ved altså at skelne mellem alle de mange stemmer. I vor egen hverdag hører vi mange stemmer og det kan ofte gøre os usikre. Hvilke stemmer skal vi lytte til? Hvem kan vi stole på? Det kan gå helt galt, hvis man er for blåøjet og naiv. Vi må altså skelne. Hvem er hyrden? Hvem er tyvene? Hvad er det, der gør os godt? Og – der er mennesker, som bevidst er ude på at vildføre os. Reklamernes venlige stemmer søger at få os til at indse, at de kun vil os det bedste, og disse stemmer sejrer over vor usikkerhed tiere end vi tror. Og så er der larmen – den akustiske forurening – som vokser i omfang.
Det er, som om man er ude på at forhindre os i at lytte, forhindre os i at tænke os om og blot uoverlagt give penge ud. Men det er ikke blot i forretningslivet, alt dette foregår. Hvordan ser det ud i hjemmene? Oplever børnene altid forældrenes omsorgsfulde og tillidvækkende røst? Hvordan ser det ud i menighederne? Er det Jesu kærlige stemme, vi hører, eller er det den kirkelige lovbogs paragraffer, der fremhæves? Der er tyve overalt – de fører os ikke til liv, de frarøver os tid, interesser, penge, opmærksomhed – og det er virkelig ikke let at høre hyrdens stemme. Hvordan kan det hele så lykkes for os? Vi har brug for mennesker, der kan lære os at lytte. Træning i at lytte begynder med forældre, der har eller tager sig tid til at lytte til og tale med barnet.
Vi har brug for mennesker, der ikke blot taler søde ord til os, men står ved vor side, ligegyldigt hvad der sker, og disse mennesker kan være venner, lærere, sjælesørgere, som på denne måde fører os ud på gode græsgange, når vi ikke selv ser nogen vej. Hen ad vejen lærer vi at skelne hyrdens røst fra tyvenes. Hvordan ser vor egen græsgang ud – det, der giver os velvære? Er det kun i ferierne, vi oplever det? Dagens evangelium lover os mere. Den gode hyrde sørger for hver dag at føre sine får ud til gode græsgange, hvor de har det godt, og selv oplever jeg, at jeg har brug for langt mindre, end reklamerne tilbyder. Det er derimod de mennesker, der står ved min side, der giver mig velvære og tryghed, og det gør mig godt at beskæftige mig med positive tanker, ikke at bukke under for angsten, men lade glæden over livet blomstre. Vi skal have tillid til, at Gud vil føre alt til det bedste for os. Vi skal lære at lytte til den indre stemme, hvorigennem Gud taler til os. Hvis vi blot spidser ørerne, kan vi høre hans røst.
