I evangeliet gør Kristus det klart for sine disciple, at hans liv er en tjeneste, hvori han udfører den mission, som hans Fader har givet ham: At bringe sin nåde til verden. Dét store mål må disciplene dog ikke lade sig distrahere af, men når de er nær Ham, vil de også være tæt forbundet med Ham i Hans mission.
Ved sin himmelfart befalede Kristus sine apostle “at gå og gøre disciple af alle nationer”. Og gennem tiderne har denne “store mission”, der blev givet til Kristi Kirke, været reflekteret i hellige, kendte og ukendte liv som fx: Skt. Augustins mission til Storbritannien i det 6. århundrede; af Skt. Frans af Assisi og Skt. Dominicus i hele middelalderens Europa, opdagelsesrejser og håb til den nye verdens lyse horisonter, og modige missioner gennem de mørke tider i reformationens England.
I vores tid fornyes missionen. Pave Johannes XXIII opfordrede til en “ny pinse”. Det andet Vatikankoncil taler om en “missionskirke”, hvori alle døbte er kaldet til at forkynde om Kristus ved “levende vidnesbyrd og det talte ord”. I en hastigt skiftende verden opfordrede Paven, Skt. Paul VI, til en “ægte evangelisering”, hvor “navnet, læren, livet, løfterne, kongeriget og mysteriet om Jesus fra Nazareth, Guds søn, skal være proklameret”; for ved at føre os til Gud og til vor Faders nåde er Jesus “den allerførste og største evangelist”.
Som discipel af Kristus og medlemmer af hans kirke er vi også sendt ud i verden for at evangelisere og for at bringe evangeliets gode nyheder til alle, vi møder. Evangelisering er ikke kun en opgave blandt nogle få, men det skal være centrum for alt det, som vi gør som katolikker. I 2011 erklærede pave Benedikt XVI, idet han henvendte sig til verdensmissionssamfundene, at “Alle dele af pastoralt liv, katekese og velgørenhed” i sig selv skal være mission. Pave Benedict fortsatte med at sige, at “kirken er mission”.
Pave Frans har i sin formaning, Evangelii Gaudium, ‘Evangeliets glæde’, fortalt os, at vi skal være “missionerende disciple”, fordi “Evangeliets glæde fylder hjerte og liv for alle, der møder Jesus. De, der accepterer Hans frelses tilbud, bliver befriet fra synd, sorg, indre tomhed og ensomhed”. Med sådan et løfte, hvorfor skulle vi da ønske at fortælle andre om Jesus Kristus?
Tidligere blev missionær-præster og andre grupper af troende belæsset med penge og bunker af bønner sendt med skib for at bringe Guds nåde til folk over hele kloden. I dag er der stadig mange millioner af mennesker i Asien, Afrika og andre steder, som endnu ikke har hørt om Jesus Kristus eller har oplevet Guds nåde. De venter på, at vi når frem til dem med vores budskab om håb.
I vores tid med rejser og migration, med internettet og moderne teknologi er verden naturligvis ikke længere så stor. Faktisk er den lige uden for døren eller på skærmen. Selvom mange, på andre kontinenter, længes efter at høre evangeliets budskab, er der faktisk også mange tættere på vores hjem, hvor budskabet om Jesus Kristus er blevet glemt, ignoreret eller endda afvist.
Pave Johannes Paul II fortalte os, at hvis kirken skal være effektiv i sin mission i dag, skal der udføres en “ny evangelisering”, hvor vi som Kirke rækker ud i verden, og hvor vi skal være opfyldt af fornyet ildhu, nye metoder og udtryk, så mennesker i vores egen tid hører evangeliets ord.
Hvad betyder det for os? Hvad betyder ny evangelisering i det daglige?
Ordet ‘evangelisering’ kan være et ord vi som katolikker ikke er bekendt med, eller som vi måske tænker mest bruges af amerikanske pinsevenner, der løfter hænderne mod himlen eller venter på gadehjørnerne, klar til at kaste sig over intetanende ikke-troende.
Pave Benedict XV forklarer det sådan: “Formålet med den nye evangelisering er…. at hver eneste person møder den levende Kristus”. Selvfølgelig sker det ved den hellige messe, “Kristus nærmer sig os og bliver mere intimt levende for os, end vi er for os selv”. Dette er virkelig et møde, en personlig evangelisering, en påfyldning af os med de gode nyheder.
Vores mission er Kirkens mission, og det er at føre andre til det samme møde med Jesus som en levende person, at være tæt på ham, at lære at genkende Ham på samme måde som disciplene genkendte Ham på den støvede vej i Galilæa.
Gennem vores liv som katolikker ja, og lige så vigtigt, gennem vores ord, skal vi forkynde, at vi tilhører Jesus Kristus, som konkret er “Vejen, Sandheden og Livet”. Vi skal bringe folk til at møde Jesus for første gang, eller som for første gang. Det er vores mission.
Gennem bøn skal vi som individ se, finde og kende vores egen mission. Vores mission kan være i hjemmet, på skolen eller på arbejdspladsen. Kort sagt: nå ud til dem, vi møder med Guds nåde.
Gennem bøn og diskussion vil hvert sogn også opdage, hvad der er dets mission. Nogle sogne kan fokusere på en mission til lokale arbejdspladser eller skoler eller et lokalt universitet. Andre vil nå ud til migranter eller hjemløse eller til ældre på plejehjem. Der kan være en særlig mission til de par, der bliver gift i kirken; eller til dem, der føler sig tiltrukket af messens liturgi.
At vokse som et samfund af disciple, at udforske, hvad der er vores lokale mission, at nå ud til de nødlidende, at lære at elske Jesus mere og mere, dét er, hvad vi er kaldet til at gøre for, at vi kan slutte os til Jesus på Hans vej som tjener og tjene alle.
P. Quang Minh Nguyen
