”Mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted. (Ap. Ger 13, 2.3).
Man kan ikke bare sådan lige rejse af sted som missionær, hvis det er det, man får lyst til. En missionær er nemlig en, der bliver sendt af andre. Og først og fremmest er det Gud selv, der sender missionærerne. Det er jo Gud, der er konge i sit rige, og han sender arbejdere til de forskellige opgaver, som han vil have gjort. Hvis vi derfor tænker på at blive missionær, så må vi sendes af Gud selv.
Guds folk eksisterer har på jorden, for at Gud gennem dem kan gøre sin vilje. Derfor bruger Gud også sin kirke og menighed til at udsende missionærer. Det er de kristne, som skal være hjemme, som sender den af sted, der skal være missionær. Dette er den første måde, vi kan være med i missionsarbejdet på. Vi kan være med til at sende missionærer ud.
Paulus fik et direkte kald fra Jesus til at være missionær. Alligevel var alle de kristne i Antiokia med til at sende ham ud på hans missionsrejse. Sådan må også alle kristne i dag være med til at sende missionærer ud, så det os, der ingen sender. Og de, der sendes ud, er vores missionærer, for det er os, som er med til at sende dem ud og understøtte dem i missionsarbejd.
